Medlemskab, kontingent og betalinger

Medlemskab
Som medlem af Seniorklubben Fjorden kan optages medlemmer af Næstved Golfklub, der er fyldt 60 år, og som har handicap på højest hcp. 42.

I tilfælde af venteliste gælder samme betingelser forud for optagelse på listen. Man kan kun komme på den eventuelle venteliste i forbindelse med ønske om snarest mulig optagelse i klubben.

Henvendelse om optagelse i Seniorklubben, herunder på venteliste, sker til formanden. Ved henvendelsen bedes man bekræfte, at man er fyldt 60 år, samt oplyse medlemsnummer, aktuelt handicap og telefonnummer (fastnet/mobil).

Kontingent
Helårligt kontingent, som fastsættes af generalforsamlingen, er p.t. kr. 300,- uanset indmeldelsestidspunkt. Kontingentperioden løber 1/4 - 31/3.

Indbetaling af kontingentet sker til Seniorklubbens konto i Spar Nord reg. nr. 9819 kontonr. 4568146676 med betalingsfrist senest den 20. marts inden kontingentperiodens start. Der kan kun indbetales via bank eller netbank.

Overholdes betalingsfristen ikke, er man i henhold til Seniorklubbens vedtægter § 7, stk. 2 automatisk udmeldt. Det henstilles dog, at man ved beslutning om udmeldelse selv giver besked herom inden betalingsfristens udløb.

Andre betalinger
Med mindre andet anføres, sker betalinger til Seniorklubbens arrangementer ligeledes til klubbens konto i Spar Nord reg. nr. 9819 kontonr. 4568146676.
Betalingsoverførslen til Seniorklubbens konto skal ske straks ved tilmeldingen.