Regler

Seniorklubbens generelle ordensregler og regler for sommerspil 
(Gældende per 1. april 2022)

Seniorklubbens generelle ordensregler og regler for spillet i sommersæsonen (primo april til ultimo november) er anført nedenfor i alfabetisk rækkefølge efter emne.
Særregler for spil i hhv. november og vintersæsonen findes under fanerne "Novemberspil" og ”Vinterspil”.

Indhold:
Afbud
Drive længst
Drive nærmest flaget
Handicap
Handicapregulering ved Seniorklubturneringer
Novemberspil se særskilt side
http://www.seniorklubbenfjorden.dk/73741888
Mødetid
Pointberegning / Order of Merit / Månedsresultat / Samlet årsresultat
Præmier
Regelfortolkning
Regnskab i forbindelse med spil på fremmede baner, golfrejser mv.
Rækker
Scorekort
Starttid og startliste
Tee-valg
Tilmelding til turneringer
Tællende turneringer til månedspræmiering
Vinterspil (incl. konverteringstabeller) se særskilt side
http://www.seniorklubbenfjorden.dk/73741874  

Afbud
Eventuelt afbud til en turnering meddeles til turneringslederen for dagens turnering på det telefonnummer, som er anført i slutningen af Turnerings­betingelser og praktiske oplysninger for den pågældende turnering på GolfBox. Ved turneringer med spisning tager spilleren tillige særskilt kontakt til restauranten (Lone) vedrørende eventuel betaling for den bestilte ydelse.

Drive længst
En konkurrence om "længste drive" omfatter kun bolde liggende på hullets fairway.

Drive nærmest flaget
En konkurrence om ”drive nærmest flaget” omfatter kun bolde liggende på hullets green.

Handicap
En spiller er altid forpligtet til at spille med sit korrekte hcp og er pligtig til at korrigere sit handicap, hvis det på grund af en manglende tællende runde er forkert. Dette gælder både et lavere og højere handicap.

Handicapregulering ved Seniorklubturneringer
Seniorklubturneringerne er tællende turneringer med deraf følgende handicapregulering (med mindre andet meddeles). Dette gælder dog ikke for månedsafslutningerne, hvor handicaps ikke reguleres, med mindre andet fremgår af turneringsbetingelserne (se Tællende turneringer til månedspræmiering).
Der foretages digital scoreindtastning til GolfBox via tilsendt link. Indtastningen kan ske umiddelbart efter spil (individuelt eller kollektivt i holdet) eller hjemme senest kl. 18 på spilledagen.
Der byttes scorekort indbyrdes, og scorekortet underskrives af spiller og markør med tydelig angivelse af medlemsnummer. Scorekortet afleveres i Seniorklubbens postkasse senest 60 minutter efter afsluttet runde – ved turneringer med gunstart dog straks direkte til turneringsledelsen. Når scorekortet er indtastet, kan spilleren se sit aktuelle handicap i GolfBox.
Når alle scorekortene er indtastet, kan man se resultatet af den pågældende turnering i GolfBox.
Om handicapregulering og indberetning se i øvrigt relevante regler og vejledninger under fanen "Links GolfBox, NGK" på denne hjemmeside.

Mødetid
Mødetiden fremgår af turneringsbeskrivelsen på GolfBox. Seneste mødetid skal overholdes, hvis man ønsker at bevare sin start.
a) Ved almindelige turneringer med individuelle starttider er man på sit start-teested senest 10 minutter før meddelt starttid.
b) Ved turneringer med gunstart afhentes scorekort senest 30 minutter før starttid, og alle spillerne er klar til at modtage fælles information umiddelbart herefter.
Man er på sit teested senest 10 minutter inden starten, og ingen slår ud før det fastsatte tidspunkt.

Pointberegning / Order of Merit / Månedsresultat / Samlet årsresultat
Der gives point til de 10 bedst placerede i hver række: Nr. 1: 12 point; nr. 2: 10 point; nr. 3: 8 point; nr. 4: 7 point; nr. 5: 6 point; nr. 6: 5 point; nr. 7: 4 point; nr. 8: 3 point; nr. 9: 2 point; nr. 10: 1 point.

En spiller optjener sine point for den enkelte turnering i den af de 4 rækker, hvori der spilles ved den pågældende turnering: 18-hullersspil damer; 18-hullersspil herrer (A & B); 9-hullersspil (fælles damer/herrer).
Point kan ikke overføres mellem 18-hullers A- og B-række, hvor en spiller skifter række i månedens forløb, ligesom point heller ikke kan overføres mellem 18-hullersrække og 9-hullersrække.
For hver af de 4 rækker opgøres resultatet i særskilt ”Order of merit”.
Ved lige scorer i
en turnering afgøres placeringer i flg. prioritetsrækkefølge: laveste handicap, sidste ni huller, sidste seks huller, sidste tre huller, sidste hul.
Ved pointlighed ved opgørelsen af månedens placering og årets resultat er den spiller bedst, som har laveste hcp. Er også hcp ens, er den bedst, som er bedst placeret ved den sidst, næstsidst osv. afviklede turnering.
Ved pointlighed viser Order of merit på GolfBox, at placeringen er delt. Derfor foretages den endelige placering manuelt.
Turneringer, hvor der beregnes individuelle resultater, og som regnes med til resultatet for måneds­turneringen, er ligeledes tællende til årets resultat. Dette kan følges på Order of Merit på GolfBox under ”Seniorklubben Fjorden Total (årstal)”.
Ved månedsregnskabet opgøres resultatet for 4 rækker, nemlig 9-hullersspillere, 18-hullersspillere damerække og herrerække A og B. 
Samlet årsresultat (herunder ”årets spillere”) opgøres dog kun i 3 rækker, nemlig 9-hullersspillere, 18-hullersspillere damer og 18-hullersspillere herrer (samlet A + B-række). Pointene (12, 10, 8, 7 osv.) fra de enkelte individuelle turneringer overføres – ud over at de overføres til månedsresultatet – ligeledes til årets totalopgørelse. Ved opgørelsen er det dog kun de 14 bedste resultater i hver af de 3 rækker, som er tællende. De 3 bedste i hver række præmieres ved årsafslutningen som ”årets spillere”.

Præmier
Der er månedspræmier i.h.t. spillerens placering i de 4 rækker: Damer, Herrer A & B samt 9-hullers­spillere. Præmiestørrelserne for hhv. 18-hullers- og 9-hullersspil er på samme niveau.
Uafhentede gavekort for månedens placeringer
skal afhentes i forbindelse med en senere turnering og senest ved den påfølgende månedsafslutning. Herefter er de umiddelbart til disposition for bestyrelsen.
Øvrige uafhentede præmier ved måneds­afslutningen (herunder birdie-præmier) er umiddelbart til disposition for bestyrelsen fx til klap-præmier.
Ved sponsorturneringer, enkeltdagsturneringer o.lign. går dagens uafhentede præmier umiddelbart til klap-præmier.
Ved alle arrangementer går eventuelle klap-præmier kun til spillere, der ikke allerede har fået præmier på dagen.

Regelfortolkning
Eventuel tvivl om fortolkning af golfreglerne forelægges i første række for dagens turneringsleder. Kan denne ikke give fyldestgørende svar, eller er der fortsat tvivl om fortolkningen, inddrager turneringslederen Seniorklubbens turneringsansvarlige.

Regnskab i forbindelse med spil på fremmede baner
Når Seniorklubben formelt står for et arrangement (fx en venskabs­turnering med en anden klub), sker indbetaling for deltagelsen principielt til Seniorklubbens kasserer på Seniorklubbens bankkonto, men kan efter aftale med kassereren ske direkte til tilrettelæggeren af arrangementet. I sidstnævnte tilfælde aflægges regnskab til klubbens kasserer snarest og senest 14 dage efter arrangementet.

Rækker
1. Der spilles normalt i 4 rækker: Én 18-hullers damerække og 18-hullers herrerække A & B efter handicap, samt én 9-hullersrække (fælles for damer/herrer).
Ved fastlæggelsen af grænsen mellem hhv. A- og B-række tages der hensyn til den erfaringsmæssige deltagerfrekvens. A- og B-række vil derfor ikke nødvendigvis være lige stor. 
Hvis der i løbet af sæsonen sker en for stor skævvridning af den hensigtsmæssige fordeling på A- og B-række, kan der ske en justering af grænsen mellem rækkerne og derved af medlemmernes indplacering.

En spiller er altid selv ansvarlig for at spille med og på scorekortet notere sit korrekte handicap.

2. Turneringslederen kan med henblik på hurtigere afvikling af den samlede turnering vælge, at 9-hullersturneringen på ordinære spilledage afvikles på bagni med tidlig start. Turneringslederen kan også vælge, at nogle 9-hullersspillere spiller på forni og nogle på bagni. På turneringsplanen her på hjemmesiden kan man se, på hvilke datoer 9-hullersturneringerne er planlagt afviklet på hhv. forni og bagni.
Ved turneringer med gunstart (fx månedsafslutning) vil 9-hullersturneringen normalt starte sent med henblik på at slutte samtidig med 18-hullersturneringen. 9-hullersspillerne er da selv ansvarlige for nøje kendskab til turneringsbetingelserne, da de formodes ikke at deltage i briefingen inden gunstarten på 18-hullersturneringen. 9-hullerspillerne kan også her blive delt på henholdsvis forni og bagni.

Scorekort
Ved Seniorklubbens almindelige turneringer skal medlemmerne selv udskrive scorekort fra printeren ved golfbanens kontor. Ved udskrivningen af scorekortet anfører spilleren selv tee-ønske i overensstemmelse med turneringsbetingelserne. Ved turneringer med selvindtastning af score til GolfBox skal man anføre og spille det tee-ønske, man valgte ved tilmeldingen. Undladelse heraf medfører diskvalifikation.
9-hulsspillerne har ikke frit teevalg og spiller i de løbende turneringer fra tee 49 (rød tee).
Ved Seniorklubbens turneringer med 
gunstart   vil der dog ligge scorekort til spillerne, og kun disse må da anvendes.
Et udprintet/udleveret scorekort må ikke efterfølgende håndrettes, med mindre spilleren har opnået et andet hcp end det på scorekortet anførte. Manuelt skrevne og rettede scorekort er normalt ugyldige og registreres ikke i turneringsregnskabet. Det samme gælder fejlagtigt udfyldte scorekort (herunder manglende under­skrifter).
Ved de almindelige torsdagsturneringer indtaster spilleren selv sin score på GolfBox via det tilsendte link i mailen om starttid. Indtastningen kan foretages individuelt eller kollektivt i holdet umiddelbart efter spil eller hjemme senest kl. 18.00 på spilledagen. Den enkelte spiller er selv ansvarlig for at aflevere sit scorekort i Seniorklubbens postkasse senest 60 minutter efter afslutning af eget spil, ellers behandles det som "No Return", og resultatet tæller ikke i månedsregnskabet.
Ved turneringer med gunstart afleveres scorekortet til turneringsledelsen umiddelbart efter spil.
Uanset resultat eller evt. manglende gennemførelse af runden skal spilleren aflevere sit scorekort efter spil.
På hjemmesiden ses fane med vejledning til scoreindtastningen på GolfBox.

Starttid og startliste
Medlemmets starttid og link til scoreindtastning bliver sendt fra GolfBox til den opgivne mailadresse.
Det tilstræbes, at startlisten ses på GolfBox tirsdag aften før en torsdagsturnering, dog senest kl. 18.00 dagen før turneringen.

Tee-valg
Den enkelte spiller har frit valg af teested, med mindre andet fremgår af turneringsbetingelserne. Spilleren fastlægger sit teested i forbindelse med tilmeldingen til turneringen på GolfBox. Valget kan ændres på GolfBox frem til tilmeldingsfristens udløb, men ligger herefter fast. Ved udprintning af scorekortet og det efterfølgende spil skal det valgte teested overholdes. Manglende overholdelse medfører diskvalifikation.

Tilmeldinger til turneringer
Al tilmelding til Seniorklubbens turneringer i sommersæsonen sker via GolfBox.
Det tilstræbes, at den enkelte turnering offentliggøres på GolfBox minimum 3 uger inden afholdelsen. Oversigt over alle de planlagte turneringer kan dog altid ses på Seniorklubbens hjemmeside
http://www.seniorklubbenfjorden.dk/73741873 .
Normalt åbnes tilmeldingen 17 dage før den pågældende turnering og lukkes kl. 10 mandag 3 dage før turneringen. For spillet i november kan der dog meddeles andre frister.
Normalt kan man frit vælge mellem deltagelse i en 18-hullers- eller en 9-hullersturnering.
Ved tilmeldingen på GolfBox kan man under bemærkninger fremsætte og normalt få opfyldt ønske om at spille tidsmæssigt nær anden spiller af hensyn til samkørsel til golfbanen. Spilleren med højeste handicap er da udgangspunkt.
Hvor to personer fremsætter ønske om samme starttid med henblik på kørsel i fælles buggy, vil ønsket kun komme i betragtning, når kørsel for begge er helbredsmæssigt begrundet.
Turneringslederen afgør under hensyn til den flydende turneringsafvikling samt omfanget af ønsker, om et ønske kan imødekommes. Resultatet af de fremsatte ønsker fremgår af startlisten.
For Novemberspil og Vinterspil
gælder særlige regler (se links i indholdsoversigten ovenfor).

Tællende turneringer til månedspræmiering
Særskilt for turneringerne ved månedsafslutningerne gælder, at de ikke er tællende hverken til handicapregulering eller i regnskabet til måneds­præmiering.
Ved venskabsturneringer ude og spil hjemme samme dag er disse turneringer heller ikke tællende i regnskabet til månedspræmiering.
For øvrige turneringer gælder, at hvor der beregnes individuelle scorer, er disse tællende i regnskabet såvel til månedspræmiering som til handicapregulering.
Såfremt der ikke er spillet mindst 2 tællende turneringer på en måned, slås beregningen sammen med den efterfølgende måned. Dette gælder dog ikke for oktober, som præmieres særskilt uanset antal turneringer i måneden.
Minimum 20 spillere (samlet 18-hullers- + 9-hullersturnering) skal have gennemført turneringen og afleveret scorekort, for at turneringen er tællende til månedspræmieringen.
Ligeledes skal minimum 3 spillere i den enkelte række (gælder også 9-hullers­rækken) have gennemført deres runde og afleveret scorekort, for at deres resultat ved turneringen er tællende til måneds­­præmieringen.